Sydvestengland

Der er noget særpræget over denne barske del af Sydvest-England. Måske er det Atlanterhavets lyseffekter og de keltiske stednavne, måske er det Vest-landets milde klima, som får påskeliljer til at blomstre ved juletid og palmetræer til at trives i mange haver ved kysten. Måske er det blandingen af legender, myter, historie og litteratur: St. Joseph af Arimathea, som bringer den hellige gral til Glastonbury, Dartmoor's tavse, vidtstrakte område, hvor Sherlock Holmes løste mysteriet i Baskervilles Hund. Den store indflydelse af områdets karakter øves af havet.

Selve landets konturer er formet af havet, som har lavet dybe indskæringer mellem de vejrbidte klinter og forbjerge, og som har lagt et lag af sand i alle bugtene. I århundreder har befolkningen langs kysten tjent deres udkomme fra havet og små fiskerihavne ligger spredt langs kysten, mange af dem forbundet med historier eller myter om smuglere, pirater og sørøvere.

Fra Torquays forrevne klippekyst til de palmekransede strande til den historiske by Cockington, hvor tiden har stået stille i et par hundre år. Her foregår al transport enten til fods eller med hestevogn.

Med damptog fra en svunden tid og med hestetrukket pram på en af de gamle kanaler for transport af kalksten, får man sjælen

med og mulighed for at nyde stilheden og naturen. Toglinien var oprindelig en del af den gamle Great Western Railway, der løb fra hovedlinien i Totnes gennem Staverton og Buckfastleig til Ashburton. Buchfast-klostret blev genopbygget på dets

middelalderlige grundmure af blot 4 munke, efter reformationen var årsag til ødelæggelse af den tidligere kirke. Klostret er det eneste, der blev reetableret i England efter reformationen.

Herefter et besøg ved Devons forrevne kystlinie  Hartland Quay. Navnet hentyder til et havneanlæg, som for længst er skyllet væk af storme. Noget af den mest specielle blandt Cornwalls og Devons kystlinier findes i dette område. Næste stop er Hartland Point, hvor de grålige klipper i Hartland Quay er afløst af de røde klipper. Pynten og det farefulde vand udenfor har været årsag til mange skibsforlis. Af denne grund har det lille fyr på spidsen det kraftigste lys blandt alle de engelske fyrtårne.

I den lille fiskerby Clovelly er byens eneste gade så stejl, at den kun er tilladt for gående og så de æsler, der bruges som transportmiddel.  Clovelly var i tidligere tider et af smuglernes foretrukne tilholdssteder, da stedet ligger godt gemt af vejen.

Granitklipper og store hedearealer, skovklædte strækninger og små vandløb, karakteriserer Dartmoor. Fårene, kvæget og ponyer græsser frit. Widecombe-in-the-Moor har altid været mål for hedens få beboere på grund af den gamle kirke med det høje tårn, som har givet den tilnavnet Hedens Domkirke. På vejen til Widecombe ligger klippeformationerne Hay Tor og Saddle Tor.

Glastonbury Tor er en bakketop forbundet med mange myter, hvoraf en fremfører Glastonbury Tor som indgangen til Underverden. Tor er det keltiske ord, der beskriver en bakketop formet som en trekant. På den 160m høje top står et tårn, resterne af den middelalderlige kirke St. Michael.

I Bath, der er Englands ældste kurby, slog romerne sig ned for mere end 2000 år siden, hvor de fandt et område, omgivet af 7 høje, ligesom Rom og med den eneste varme kilde, der findes i Storbritanien. I byens nordlige del blev i 1800-tallet opført et boligkvarter efter datidens førende arkitektoniske mode. Dengang var byen det fashionable mødested for det bedre borgerskab.

Stonehenge, der er et af Europas mest berømte forhistoriske mindesmærker. Ingen ved præcist hvorfor Stonehenge blev bygget eller hvordan man fik rejst de op til 45 tons tunge sten på

stedet. For omkring 5000 år siden blev den første cirkel - dengang af tømmer - rejst på stedet, mens den nuværende er ca. 3800 år gammel. Mange myter og megen overtro er knyttet til stedet ligesom stedet længe har været forbundet med soltilbedning.

Lige nord for Salisbury ligger Old Sarum Castle, hvor Vilhelm Erobrerens riddere svor troskab overfor ham efter slaget ved Hastings. I middelalderen var Old Sarum en selvstændig by.


Margaret Skovsen © 2019