Vestnorge - fjord, fjeld og isbræ

Temaet for dette foredrag er naturen og de seværdigheder, den har skabt i et landskab af fjorde, fjelde og isbræer.

Billedserien tager sit udgangspunkt i jugendbyen Ålesund, der efter en bybrand i 1904 på meget kort tid blev genopbygget efter datidens mode i arkitekturen og rummer en af de største samlinger af huse i jugendstil.


Ålesund omgives af et ørige med bl. a. det lille fiskersamfund Alnes. Længere mod syd sætter den barske natur omkring  Selje og Måløy sit præg. Her er vinden og havet herre og påvirker og former landskabet og dets beboere. Havet gav fiskeri som næringsvej og ved Selje gamle kloster fandt en engelsk prinsesse St. Sunniva sit sidste hvilested.


Inde i landet danner Nordfjorden rammen om oplevelserne og isbræen  Jostedalsbræen og især dens formning og påvirkninger af landet ses der nærmere på. Her erfarer vi, hvorledes den er skabt, hvad den har betydet for folkene i området og hvordan den hele tiden ændrer sig. Vi kommer tæt på Brikdalsbræen og Kjendalsbræen.


Et udpluk af seværdighederne i området omkring Flekkefjord og Stavanger med dens gamle træhusbebyggelse og det milde og flade landskab, viser hvor stor forskel, der er i naturen i Norge. Videre op til Hardangerfjorden med besøg ved en af Norges mest utilgængelige ejendomme, Kjeåsen, 600 meter oppe på fjeldet.


Billedserien slutter i den gamle hansaby Bergen med besøg i det gamle Bryggeområde, et kig over byen fra toppen af Fløjbanen og stemningsbilleder fra skærgården udenfor Bergen.



Margaret Skovsen © 2019