Sæsonens foredrag:
Gotland - i vikingernes fodspor
“Gotland blev opdaget af en mand ved navn Tjelvar. Dengang var Gotland forhekset, så øen sank i havet om dagen og genopstod om natten. Men denne mand bragte ild til øen og derefter sank øen ikke igen…” Således beskriver Gutesagaen, nedskrevet i 13. årh, Gotlands skabelse. Intet andet sted i Sverige er der så stor samling af arkæologiske fund og skatte, som her. Historien beretter om vikingetiden, en blomstrende middelalderperiode og opvækst af den magtfulde Hansa-forsamling. Mange bygningsværker stammer fra Gotlands storhedstid under Hansaen i 1100-1400-tallet. Da blev de fleste kirker bygget, og da blev Visbys store ringmur opført, og skatte blev i ufredstider gravet ned her og der.
Visby, den eneste by på Gotland, har stadig bevaret sit middelalderlige præg med smalle stræder og den mægtig bymur, og byen er kendt for sine mange roser, der vokser overalt både i haver og langs veje.
I 1361 rev Visbyborgerne selv en del af bymuren ned for at lade Valdemar Atterdag og hans folk indtage byen og herefter kom øen under dansk styre i et par hundrede år, inden det blev svenskernes tur til at regere over øen.
Gotland har efter svenske forhold mange særegne naturmiljøer, det føles som man er kommet til langt sydligere himmelstrøg, når man mødes af tropiske vækster. Undergrunden, havet og vindene har formet Gotlands kyster med de typiske rauker, der stikker op her og der. Store dele af øens indre er et kalkstensplateau, der kommer frem til overfladen på alvaret, hvor kraftig afgræsning eller skovhugst har blotlagt undergrunden.
Fra Lummelundagrottens dyb får vi et indtryk af Gotlands historiske oprindelse og ude i det fri ser vi på raukerne, der stikker op som forrevne tinder over landskabet. Kalk er blevet brudt gennem århundreder på Gotland og er stadig en væsentlig industrigren på øen.
Langs kysten ligger små fiskerlejer, der stadig er i funktion og inde i landet finder vi nogle af de mange stensætninger fra vikingetiden og tidligere tiders befolkning. Længst mod nord ligger Fårø med sin egen helt specielle natur og karakter, næsten afsondret i tid fra resten af Gotland. Det specielle lys her har gennem tiderne tiltrukket især mange kunstnere og filmfolk.
